TØJ
Tøjet…
Vi har primært tøj fra Hviid på Østerbrogade 58 i København.
Jakkerne på billedet er Annettes design og er produceret af Vilhelmine i Tyskland. De er i uld og kan både bruges indendørs og udendørs. Pris: 1.499,-
Og ja, hvorfor er der ingen lommer? Det er vi mange lommeelskere, der savner. Men… som Lotte Hviid forklarer alle, der gider høre på hende, så vil jakken miste faconen med smartphones, pung, nøgler og andet. Og det har hun så evigt ret i.
Jeg (Ida) kan på egne og andres vegne kun anbefale jakken. Når man først har en, så elsker man den fra første sekund. Jakkerne koster 1.499 kr. og fås i 2 farver og 2 størrelser.
Hjemmestrik
Annette og Lotte (Hviid) har gang i pindene, når de ikke lige er i enten Hviid på Østerbrogade eller ting+ i Rørvig.
En sweater koster 80.000-350.000 kr., men sig eller syng kodeordet “HEJ-DI-HO”, og så koster de 1.300-1.700 kr. Har du glemt kodeordet, så sig bare noget andet eller syng en sang 😉
Nogle modeller bliver hurtigt udsolgt, så indimellem skal man bare slå til hurtigt!
Hvis det var mænd, der strikkede disse, ville en sweater koste 50.000-100.000 kr.! Heldigvis regner Annette og Lotte ikke timelønnen ud… så du får en sweater for 1.300-1.700 kr.